Unge Lys
Unge Lys

Ensomhed og mobning

Det du siger, betyder noget.Og det du gør, gør en forskel. Det lyder som slidte klichéer. Men ofte findes sandheden i det enkle.


Vores ord og handlinger kan bygge op eller rive ned. De kan opmuntre og skabe tryghed, trivsel og udvikling

- eller de kan såre og ødelægge.


Unge Lys har særligt fokus på at bekæmpe ensomhed og mobning blandt børn og unge. Sammen med børnene og de unge - og deres voksne.


Her får du nogle få facts om ensomhed og mobning blandt børn og unge og flere links til meget mere viden og undersøgelser.


Har du spørgsmål eller kommentar til Unge Lys eller teksten her, så skriv gerne til os.

Mobning

Mobning er et socialt fænomen, som udspiller sig i utrygge fællesskaber. Mobning kan forstås som et mønster af udstødelseshandlinger, som kan foregå både fysisk og digitalt. Mobning er i modsætning til drilleri præget af eksklusion og udstødelse, der kan være direkte, tavs eller skjult.

Kilde: Aarhus Universitet (2011): EXbus – et forskningsprojekt om mobning i skolen; Skolestyrken.dk: Pædagogisk grundlag


Kort sagt:

'[Mobning er] En uformel fællesskabsform, der bygger på systematiske udstødelsesmønstre af deltagere i formelle sociale sammenhænge.'

Kilde: Helle Rabøl Hansen i bogen Mobning, Aarhus Universitetsforlag 2018


Sagt med andre ord:

Mobning er det, som sker, når en person over længere tid ekskluderes af en gruppe fx i skolen eller af en vennegruppe.

Det kan fx ske ved, at personen ignoreres, holdes udenfor, bagtales, latterliggøres eller behandles nedværdigende. Det kan også være, at den eller dem, der mobber spreder falske rygter eller truer ofret til at gøre ting, de ikke vil.

Mobning kan også være fysisk, fx at blive slået, skubbet eller sparket.


Vi ved ikke præcist, hvor mange børn og unge, der udsættes for mobning eller hvor mange, der reelt er ensomme. Men vi ved, at i 2022 var det 2.310 samtaler på BørneTelefonen og HØRT, der handlede om mobning. 8% af de samtaler handlede om mobning på digitale medier.

Rapporten Svigt af børn i Danmark, Trygfonden og Børns Vilkår, 2023


Vi ved, at digital mobning ofte sker i cirkulær bevægelse med fysisk mobning. Børn og unge kan ikke altid fortælle, hvor mobning eller eksklusion begyndte. Om det var i skolen eller online.


Det kan være en aftale i skolen om at mødes til en fest, som så aflyses med en besked i Messenger - hvorefter billeder på sociale medier viser, at der alligevel var en fest - men at en eller flere var ekskluderet fra fællesskabet.


Det kan være verbale drillerier eller trusler online i tekst eller video og faktisk udført i skolen eller på vej til eller fra skole. Summen af den viden fortæller os, at børn og unge der udsættes for mobning konstant er på vagt. De har aldrig 'fri'. Med mindre de finder en vej til det umulige og helt melder sig ud af alt.


Det rammer en eller nogle få - men det er fællesskabets ansvar.


Det er ofret / ofrene for mobning, der betaler den højeste pris. Så meget mere vigtigt er det at vide, at mobning sjældent handler om den, der bliver mobbet. Mobning er udtryk for et usundt miljø, et dysfunktionelt og usundt fællesskab.


Undersøgelser blandt børn og unge i 4. - 9. klasse viser, at:

  • 8-10% fortæller at de er udsat for mobning
  • 2-4% fortæller, at det sker hver dag
  • 10-12% at det sker en gang imellem


Der er bred enighed om, at mobbetallene stiger. Det er interessant og værd at bemærke, at i Skandinavien sker mobning mest som udelukkelse fra fællesskab - mere end som fysisk mobning, som det oftest ses i andre lande.


Det er også værd at være opmærksom på, at børn & unge har ofte svært ved at skelne mellem ensomhed og mobning.


Udelukkelse af fællesskabet kan føre til oplevet ensomhed. Det kan være svært selv at bryde ud af ensomheden. Her bliver det på sin egen måde vigtigt at huske, at selvom mobning og ensomhed ofte rammer en, så er det i høj grad fællesskabets ansvar, at skabe forandring og arbejde for sunde og inkluderende fællesskaber.


Kilder:

Ensomhed

Man kan at være alene - uden dermed at føle sig ensom. Man kan føle sig ensom, selvom man er sammen med andre.


Man kan også både være alene og føle sig ensom. Begrebet ensomhed er altså en kompleks størrelse.


Det kan være okay for en tid at være alene og at føle sig ensom. Men det er ikke godt, hvis ensomhed varer for længe. Og slet ikke, hvis den er påført af omstændigheder, man ikke har nogen indflydelse på.


Kortvarig ensomhed er faktisk normalt og kan i bedste fald være en drivkraft til at søge fællesskab. Men ofte er ensomhed trist og negativt eller direkte skadeligt.


Ensomhed i den betydning beskrives ofte meget enkelt som "at føle sig alene og forladt og at savne fællesskab". Eller

"at være alene uden at man selv har ønsket det eller valgt det".


Mange børn og unge har svært ved helt at skelne mellem ensomhed og mobning. Især fordi mobning ofte kommer til udtryk som eksklusion fra fællesskabet.


Skolebørns undersøgelsen fra 2022 viser, at ensomhed er et aktuelt og alvorligt problem blandt børn og unge i Danmark. Undersøgelsen henviser til en række nationale og internationale undersøgelser, der viser, at vedvarende og stærke oplevelser af ensomhed i barndom og ungdom øger risikoen for alvorlige senfølger livet igennem. Det kan bl.a. vise sig som selvskadende adfærd, depression, angst og sundhedsrelaterede problemer. Problemer ses også her og nu


Skolebørns undersøgelsen omfatter godt 5.000 børn og unge i 5., 7. og 9. klasse fordelt over hele landet. Svarene taler sit eget tydelige sprog:

  • 10-14% af pigerne føler sig ensomme ofte eller meget ofte,
  • 4-7% af drengene følger sig ensomme ofte eller meget ofte.
  • Tallene er lavest blandt børnene i 5. klasse, hvor hver tiende pige og hver tyvende dreng føler sig ensom.


Fysisk samvær med venner


Der er sket et betydeligt fald i andelen af børn, der er fysisk sammen med venner i fritiden gennem de seneste knap 40 år. I 1980erne var de fleste skolebørn sammen med venner fire-fem hverdage hver uge, i 2022 er det kun for hver fjerde. I 1980erne var omkring 30 % af elever i 5. til 9. klasse sammen med venner mindst fem aftener hver uge, i 2022 er det mindre end hver tiende.


Online kontakt

Omfanget af online kontakt er højt: 35 % af eleverne angiver at have online kontakt med andre hele tiden, og andelen stiger med klassetrin. Det er nærliggende at koble graden af ensomhed med omfanget af fysisk samvær. Og det giver god mening at opmuntre børn og unge til at være sammen med andre - i gode, positive fysiske fællesskaber. Om det er i skolen, på fodboldbanen, til idræt, hjemme på vejen - formelt eller uformelt. Det giver mening af mange grunde. At se hinanden, faktisk være sammen, grine og græde sammen, den fysiske kontakt, aktivitet i naturen og meget mere.


Samtidig skal vi huske, at online fællesskab også kan tælle som positivt og udviklende ift. at være sammen med andre og danne gode relationer. Spørgsmålet er, om børn og unge selv har valgt at være alene - og for en kort tid mærke ensomhed - eller om det er en konsekvens af omstændigheder de ikke selv har kontrol over eller indflydelse på.



Kilder:

Samtalen med børnene og de unge er vigtig - her som i alle andre forhold.

Vær nysgerrig, stil de gode og de måske svære spørgsmål. Vis oprigtig interesse og bland dig i deres liv - på den gode måde.


Husk, at:


Det du siger, betyder noget.

Og det du gør, gør en forskel.

Unge Lys